Slettet af rullen
Et forum om danskere "på den anden side" under Anden Verdenskrig

Velkommen til "Slettet af Rullen"

Forummets navn, "Slettet af rullen", stammer fra en bog udgivet af en dansk frivillig under pseudonymet Olaf Nielsen.
Det henviser til den måde, de danske frivillige blev slettet fra det danske system efter krigen, kom i fængsel og mistede deres rettigheder - for eksempel stemmeret eller muligheden for at påtage sig offentlige hverv.


Dette forum henvender sig til personer som deler interessen for de danske frivillige på tysk side under Anden Verdenskrig.

De danske frivillige

Størstedelen af de frivillige gjorde tjeneste i Frikorps Danmark - læs om det her; http://da.wikipedia.org/wiki/Frikorps_Danmark
Efter Frikorpset blev nedlagt i 1943 kæmpede mange danske frivillige i Panzergrenadier Regiment 24 Danmark under Division Nordland - http://da.wikipedia.org/wiki/Regiment_24_Danmark
Der fandtes dog også danskere i andre tyske enheder, hvilket slettet-af-rullen.dk også giver plads til at diskutere.

Danskernes primære indsatsområde var på Østfronten, hvor de for eksempel var med under kampene i Demjansk-kedlen, tilbagetrækningen fra Rusland gennem de baltiske lande og Tyskland, til de sidste dage i Berlin.

Efter krigen vedtog regeringen Straffelovstillægget som gjorde krigstjenesten ulovlig med tilbagevirkende kraft, hvilket betød at de frivillige nu kunne dømmes for noget, som havde været lovligt på det tidspunkt de gjorde det. En uddybning og nuancering af dette er på vej snarest.

Dette betød, at de overlevende frivillige vendte hjem fra krigsfangelejre til retssag og fængselstraf, idømt af regeringen i det land som under krigen havde givet tilladelse til at de meldte sig til tysk tjeneste - og ligefrem gav danske soldater tilladelse til at "træde uden for nummer" i den tid de gjorde tjeneste med et løfte om at kunne vende tilbage til deres "gamle plads" i den danske hær.

Denne del af den danske historie er ikke bredt kendt, og det er derfor målet med dette forum at dele viden og forståelse af dette aspekt af danmarkshistorien.

Tilmelding

For at tilmelde dig til forummet, klik på "forum" i menuen øverst.

Husk at sætte dig ind i forummets regler før du anvender forummet.